Danskerne låner fortsat gerne penge udenom bankerne og realkreditinstitutter. Forbrugerkreditten er i årets andet kvartal på 19,6 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.
Faktisk er der et fald i tallet på 8,1 procent fra første til andet kvartal. Men faldet er af teknisk karakter og skyldes alene en ændring i antallet af virksomheder, som indgår i branchen for forbrugerkreditselskaber. Uden ændringen er tallet uforandret.


























