Mere end 90.000 unge begynder i disse dage tilværelsen som studerende, og der er god grund til at holde ud gennem de fattige år på SU.
En ny opgørelse fra Spar Nord lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at jo længere du studerer, jo mere kan du se frem til i lønningsposen.
KOMMISSION TIL STUDERENDE:
Kommission: Gå efter job og god lønEn lang videregående uddannelse giver i gennemsnit 14.000 kroner mere i løn end en kort videregående uddannelse. Derfor er der god grund til at have de lange perspektiver i baghovedet, når man vælger uddannelse:
»Man skal tænke over, at her er noget man skal lave de næste 50 år, så det skal også være sjovt, men du får en højere løn og en større jobsikkerhed, jo længere du uddanner dig«, fortæller cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm.
LÆS MERE
Provinsbyer taber kloge unge til KøbenhavnKlicheen, om at uddannelse er en investering, holder altså stik. Opgørelsen viser samtidig, at jobsikkerheden varierer, da folk med lange videregående uddannelser har en beskæftigelsesgrad på 86 procent, mens det for ufaglærte kun gælder 54 procent. En forskel der er blevet øget under den finansielle krise.
Risikobevidste uddannelsesvalg
Selvom det er interessen, der skal drive værket, så er de unge selv blevet opmærksomme på, om der venter et job forude. Sådan har det ikke altid været.
»Tidligere var spørgsmålet, hvad brænder jeg for? I dag er det fulgt tæt op ad spørgsmålet om, hvad er muligt? Hvis du går 10-15 år tilbage, var det interesse, som dominerede valget, hvor det nu fylder stadig mere, om man har en plan b, og hvad kan man realisere«, fortæller Noemi Katznelson, der er lektor og centerleder hos Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.
UDDANNELSESMINISTER:
Uddannelsesminister: »Brug hjernen og vælg med hjertet«Ifølge hende er den ændrede mentalitet et resultat af en samfundsudvikling, hvor de unge »nøddes« til at vælge retning tidligere. De får samtidig mere vejledning, men også en besked fra samfundet om at skulle hurtigere i gennem uddannelsessystemet:
»Der er kommet en meget større risikobevidsthed, der hænger sammen med et øget fokus på, hvad der er de rigtige valg i forhold til at sikre sig imod arbejdsløshed«, fortæller Noemi Katznelson.
PRES FRA POLITIKERNE:
Studerende skal have mere fart påSamfundets forhippethed på mere uddannelse og ønsket om at være en vidensnation er ikke uden omkostninger. Dem der vil, men ikke kan bliver nemt sat af:
»Der er en gruppe unge, der forstår, at de skal uddanne sig, men som af forskellige grunde ikke lykkes med det. De bliver fanget af det øgede fokus på uddannelse og skal have hjælp«, forklarer Naomi Katznelson
Velbetalte sundhedsuddannede
At det betaler sig at få en lang uddannelse er ifølge Jens Nyholm godt for Danmark:
»Vi skal ikke leve af at samle dippedutter. Vi er nødt til at lave noget arbejde, der godtgør de høje lønninger og den høje levestandard«, fortæller han.
Lønningerne varierer dog ikke kun på længden af uddannelse. Uddannelsesretning har også en betydning. Især de unge med uddannelser inden for sundhed og samfundsvidenskab kan se frem til en større løncheck. For eksempel kan en person med en lang videregående uddannelse inden for sundhedsområdet se frem til en gennemsnitlig månedsløn på godt 63.000 kroner, mens en person på samme uddannelsesniveau inden for kunst kun får 38.000 kroner.
STORT BUDGETTJEK:
Stort budgettjek: »Bekymrede, ansvarlige studerende« klarer sig uden far og morJens Nyholm lover, at tallene i store træk også holder, når de nye studerende bliver færdiguddannet:
»Der kan sagtens være en anden konjunktur, men målt på de større kategorier holder det også om 5 år«.
fortsæt med at læse
