Når din bankrådgiver lægger til og trækker fra i beregningen af dit lån, din opsparing og pensioner, er det ikke altid, at hun kommer frem til lige netop de løsninger, du er bedst tjent med.
En ny undersøgelse viser, at knap hver fjerde bankrådgiver har oplevet at stå i en interessekonflikt mellem deres arbejdsgiver og en kunde og nogle har sågar handlet i bankens interesse frem for kundens.




























