Forbrugerrådet Tænks seniorøkonom køber ikke bankernes argumenter, når de skal forklare de voldsomme overpriser, som økonomisk trængte lejere betaler for at låne penge i banken til indskuddet på deres lejlighed.
Bankerne mener, at den type kunder kræver større administration og er dyrere at rådgive. Og det er, selvom at indskudslånene er garanteret af kommunerne og dermed risikofrie for bankerne. Alligevel forlanger etablerede banker som Nordea, Danske Bank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord renter i størrelsesordenen 10-15 procent for de særlige indskudslån.




























