Folkeskolelærerne har ikke efterspurgt lockoutlån i det omfang, som Danmarks Lærerforening havde ventet. En frisk opgørelse viser, at 23.304 lærere - eller lidt mere end hver anden af de 41.000 lockoutede lærere - indtil i dag havde søgt om at få udbetalt det særlige konfliktlån på 18.150 kroner. Det betyder, at lærerforeningen foreløbig skal finansiere lån for rundt regnet 423 millioner kroner til medlemmerne. Og det er langt fra det forventede milliarddræn i lærernes konfliktfond. »Vi må sige, at det er færre lærere, end vi havde forventet, der har bedt om lånet, og det betyder da, at vi stadig har et godt panser, hvis der skulle komme nye konflikter«, siger Per Sand Pedersen, medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse. Afdrag på 420 kroner om måneden Han understreger dog, at der kan komme en »lille ekstra bølge« af ansøgninger, når lærerne i ugens løb får set nærmere på lønsedlen og de privatøkonomiske konsekvenser af konflikten. Lærerne kan søge det særlige konfliktlån op til 14 dage efter konfliktens ophør. »Der er rigtig mange lærere, der vælger at klare sig uden lånet, måske udskyder de ferien eller trækker på reserverne i en måneds tid for at slippe for et lån, der jo i sagens natur også skal betales tilbage«, siger Per Sand Pedersen. Traditionelt har fagforeninger udbetalt konfliktstøtte i stedet for løn, når medlemmer var i strejke eller lockoutet af arbejdsgiverne.
LÆS OGSÅ Efter indgrebet: Ekspert foreslår flere muskler til Forligsinstitutionen
Efterfølgende er konfliktkasserne så blevet fyldt op med et særligt konfliktkontingent, men Danmarks Lærerforening har valgt at indrette konfliktstøtten som et lån, der skal betales tilbage over fire år med 420 kroner i afdrag om måneden og en rente på 4,77 procent.
»Lærerne er blevet kørt over med indgrebet før bededagsferien, men krigsskadeomkostningerne er blevet mindre end ventet«, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
Konfliktkasserne skal fyldes op igen
»Det er en smart måde at begrænse foreningens udgifter til en konflikt på. Danmarks Lærerforening har gjort sig væsentligt mindre sårbare og har kunnet holde til en konflikt, der løb måske frem til sommer. Arbejdsgiverne har ikke kunnet køre lærerne økonomisk trætte«, siger Flemming Ibsen, der er overbevist om, at andre faglige organisationer nu vil studere lærernes eksempel.
En række forbund for offentligt ansatte overvejer lige nu, hvordan de fylder konfliktkasserne op forud for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2015.
Det gælder blandt andre sosu’ernes og pædagogmedhjælpernes forbund, FOA:
»Der er en stor vilje til, at vi skal polstre os bedst muligt. Derfor skal hovedbestyrelsen præsenteres for en plan, hvor vi også vil kigge på lærernes model«, siger FOA’s formand, Dennis Kristensen.
Fakta: Her er hovedpunkterne i regeringens indgreb i lærerkonflikten
