Ligger du søvnløs om natten, fordi du tænker på din dårlige privatøkonomi?

Det gør københavnerne ikke. De har nemlig fået fornyet økonomisk selvtillid, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet TNS Gallup har lavet for Nordea. Her svarer kun 4 procent af københavnerne, at bekymringer for privatøkonomien har ødelagt deres nattesøvn mere end en gang om måneden - sidste år var det 10 procent.

Og resultaterne taler et tydeligt sprog – københavnerne er mere optimistiske, end de var for bare et år siden. 65 procent af de adspurgte siger nu, at de har godt styr på deres privatøkonomi, hvor det sidste år var 60 procent. Samtidig er flere begyndt at spare penge op, og kun 15 procent siger, at de har brugt deres månedsløn, før måneden er omme.

Selvom man i Syddanmark generelt er en anelse mere tilfredse end i resten af landet, er det i hovedstaden, man har set den største fremgang i løbet af det seneste år.

Spørger man forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen, er forklaringen simpel.

»I løbet af det sidste år er ledigheden faldet i København, og folk har generelt flere penge mellem hænderne end for blot et år siden. Samtidig har boligpriserne stabiliseret sig og er endda begyndt at stige igen. Det, vi ser, er ikke en revolution – men det er et skridt i den rigtige retning«, siger hun.

Danskerne tager ikke overtrækket så tungt

I løbet af det sidste år har vi også oplevet voldsomt faldende oliepriser, og selvom det kan udfordre bundlinjen i statskassen, betyder det også, at den almindelige forbruger får en anelse flere penge mellem hænderne.

Til gengæld er der en anelse flere danskere, der ifølge undersøgelsen har overtrukket deres konto uden på forhånd at have aftalt det med deres bank. Og lige på det punkt er danskerne lidt specielle i forhold til vores naboer.

»Overtræk på kontoen er et dansk fænomen, som man stort set ikke har i vores nabolande, og det skyldes nok, at vi ikke er særligt autoritetstro. Men man skal huske, at man bruger nogle penge, som ikke er ens egne, og det må man jo ikke. Men det tager mange danskere ikke så tungt«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Nordjyderne er mindre optimistiske

Generelt er optimismen steget i det meste af landet, men i Nordjylland er det gået den modsatte vej. Her oplever langt flere, at de har fået rykkerbreve for regninger, de ikke har betalt, ligesom dobbelt så mange har fået ødelagt deres nattesøvn på grund af økonomien sammenlignet med København.

Det kan der være flere grunde til, mener Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

»Vi ser, at arbejdsstyrken flytter mod hovedstaden, hvor der lige nu er flest jobs, mens der i Nordjylland er lidt færre jobs at få. Samtidig er boligpriserne steget i København, mens det er lidt mere fladt i resten af landet. Og så er der jo stor forskel på, om man har spurgt folk i Aalborg eller i Hirtshals – for i de store byer som Aalborg går det faktisk fint«, siger han.

Tal fra RKI-registret over dårlige betalere viser da også, at lidt færre nordjyder står i den sorte bog i forhold til sidste år. Og på landsplan har 1.222 danskere i løbet af 2014 sagt farvel til titlen som dårlig betaler.

Flere penge i forbrugernes lommer

Som tingene ser ud nu, er der ingen grund til at tro, at optimismen ikke vil fortsætte med at blomstre i endnu et år. Las Olsen fra Danske Bank vurderer, at huspriserne vil fortsætte med at stige, mens ledigheden vil fortsætte med at falde. Og så kommer lønvæksten til at betyde endnu mere i år, fordi priserne på dagligvarer står nogenlunde stille.

»På grund af den lave inflation og det store benzinprisfald, stiger de samlede forbrugerpriser slet ikke lige nu, og formentlig vil de falde en lille smule. Det betyder, at den lønvækst på 1,5 procent vi har lige nu, reelt set vil betyde flere penge i forbrugernes lommer«, siger han.

Den øgede optimisme kommer dog med et forbehold, understreger han. For danskerne har stadig et stort gældsproblem, som stadig lurer i kulissen. For huspriserne er ikke tilbage på det niveau, de lå på før finanskrisen – men det er gælden.

»Gælden er baseret på nogle langt højere huspriser, end det nuværende niveau. Derfor skylder vi reelt mere, end værdien på vores boliger, og det er et problem. Så tingene går bedre, og de fleste mennesker har faktisk en bedre økonomi end for et år siden – men man skal også huske, at 'bedre' ikke er det samme som 'godt'«, siger Las Olsen.