Overblik: Her får de flest penge tilbage i skat

Ferie. Mange danskere køber rejser til syden for deres overskydende skat. Men selvom det lyder lækkert med et afbræk, er der mere fornuftige måder at bruge pengene på, mener forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.
Ferie. Mange danskere køber rejser til syden for deres overskydende skat. Men selvom det lyder lækkert med et afbræk, er der mere fornuftige måder at bruge pengene på, mener forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen.
Lyt til artiklen

En rejse til syden, et stort nyt tv eller en ny garderobe.

Mulighederne for at forsøde tilværelsen med alskens luksusvarer er mange, når man pludselig står med en pose overskydende skattepenge i hånden.

I alt 17,7 milliarder kroner måtte Skat i går betale tilbage til de mere end tre millioner danskere, der i løbet af sidste år har betalt for meget til skattefar. I gennemsnit får de hver især 5.393 kroner udbetalt fra det offentlige.

Og lige så snart pengene slippes fri, er danskerne meget hurtige til at bruge dem. For selvom pengene er vores egne hårdt optjente løn, som vi i princippet har lånt til staten rentefrit, betragter vi det nærmere som en lille lottogevinst, når den årlige udbetaling falder.

»Når man snakker adfærdsteori, er der et helt felt, der beskæftiger sig med, hvordan vi reagerer, når vi får penge tilbage i skat. Og der kan man se, at vi opfatter pengene som en lottogevinst, fordi de kommer uventet og på én gang. Jeg kalder det for Det Store Folkelotteri, hvor man selv kan bestemme, om man vinder«, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

Rejseselskaber spekulerer i skatte-tilbud

Vores opfattelse af de penge betyder, at beløbet bliver brugt anderledes end almindelige lønkroner. Vi er hurtige til at svinge kreditkortet og købe lidt luksus, når lejligheden byder sig på denne måde, og selvom det måske føles godt nu og her, er der langt bedre måder at få mere værdi ud af sine penge på, mener Johan Juul-Jensen.

»Har du gæld, kan du med fordel bruge pengene til at afdrage på den. Så kommer du til at betale mindre i renter i fremtiden, og får dermed mere luft i privatøkonomien. Alternativt kan du indsætte pengene på en aldersopsparing. Vores beregninger viser, at hvis du sætter 10.000 kroner ind på opsparingen om året, vil det blive til mere end 650.000 på 30 år. Til sidst kan du investere i at efterisolere din bolig. På den måde kan du reducere varmeregningen betydeligt. Alle disse ting vil komme dig til gode på længere sigt frem for kun at gavne nu og her«, siger han.

LÆS ARTIKEL:

Danskerne bør spare op som egern

Hos rejseselskaberne er man udmærket klar over, at de ekstra skattepenge brænder i danskernes lommer. Det danske rejsebureau Star Tour oplevede således en stigning på 28 procent alene i går i forhold til en lignende tirsdag, og det har været helt ventet.

»Når danskerne får ekstra penge imellem hænderne, så bliver de brugt på rejser. Det vil alle i branchen selvfølgelig gerne lukrere på, så jeg må indrømme, at vi spekulerer i at have tilbud klar, der er målrettet imod folks skattepenge«, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour.

Tænk dig om, inden du svinger dankortet

Johan Juul-Jensen kan sagtens se, hvor tillokkende det er at smide pengene efter luksusgoder, men advarer også om at være for hurtig på aftrækkeren.

»Vi kan alle sammen komme på noget, vi kunne bruge 5.000 kroner til. Og når man så får dem i hånden, så er det pludseligt meget nemt at bruge dem med det samme. Men man skal bare huske, at det er dine egne penge, som du bare har lånt til Skat og nu har fået tilbage. Det er ikke en lottogevinst. Derfor er mit råd meget klart: Tænk dig om, inden du bare kører kortet gennem maskinen«

SKAT:

Skat: Otte år med fejl

Der er dog også den del af danskerne, der skal betale restskat tilbage til det offentlige. Dem har Skat dog ikke valgt at offentliggøre tal for, så på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor mange og hvor meget, det drejer sig om. Men til dem, der har røde tal i årsopgørelsen, er forbrugerøkonomens råd meget enkelt:

»Hvis man venter for længe med at betale sin restgæld, kan det gå hen og blive relativt dyrt i renteudgifter. Så mit bedste råd er derfor: Se at få betalt hurtigst muligt«.

Mathias Petersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her