For mange boligejere er det blevet ved højrøstet brok i venners lag. Men ikke i den gule murstensvilla i Brøndby Strand, hvor Kim Paulsen er endt med et større slagsmål mod et af landets største realkreditinstitutter.
»Jeg har nok lidt mere kant end de fleste. Og jeg synes, at tiden er inde til et opgør med realkreditinstitutternes grådighed«, siger 61-årige Kim Paulsen.
I lighed med over en million andre boligejere i Danmark har Kim Paulsen gennem de seneste år oplevet, hvordan hans boliglån er blevet dyrere, fordi realkreditinstituttet har skruet op for prisen ved at forhøje den såkaldte bidragssats.
Da han i 2007 optog et realkreditlån, lød det årlige bidrag på knap 13.000 kroner. Nu betaler han årligt næsten 35.000 kroner, viser hans egne beregninger. En stigning på næsten 170 procent. Derfor har han nu sendt en stævning til Civilstyrelsen for at bede om fri proces til en retssag mod BRF Kredit, hvor han har været kunde siden 1992.
Forud er gået et længere forløb, der tog fart, da han faldt over en særlig bog.
Inspireret af bog om finanskrisen
Det var under en sommerferie i Spanien for snart to år siden, at Kim Paulsen købte bogen ’Hay vida después de la crisis’ (Der er et liv efter krisen), hvor den spanske økonom José Carlos Díez forholder sig kritisk til finanskrisen.
»Den her bog inspirerede mig helt vildt meget. Jeg blev indigneret«, siger Kim Paulsen, der har arbejdet med kreditrisici helt tilbage fra kartoffelkuren i 1986.
Med sin uddannelse og erfaring som økonom i baghånden kastede Kim Paulsen sig over Rangvid-rapporten og andet materiale om finanskrisen i Danmark.
Netop som han var godt i gang med at studere realkreditinstitutternes ansvar for krisen, modtog han i september et brev fra BRF Kredit, der endnu engang ville hæve bidraget på hans eget boliglån.
»Jeg kontaktede BRF Kredit for at få en forklaring. Hvis min mekaniker pludselig kræver en markant højere pris, så spørger jeg jo også til, hvad det skyldes«, siger Kim Paulsen.
Kontakt med kundeservice resulterede ikke i nogen brugbar forklaring for Kim Paulsen. Til sidst tabte han tålmodigheden og bad om at blive stillet igennem til en chef. Men han fik ingen forklaring, fortæller han. Blot besked om, at alternativet til ikke at betale var inkasso, fogedretten og i yderste konsekvens tvangsauktion.
Flere klager til ankenævn
Omtrent samtidig opdagede Kim Paulsen, at de seneste år har budt på et stigende antal klager over netop bidragssatser til Realkreditankenævnet. Her modtog man i 2011 9 klager i kategorien ’takster’. Året efter var tallet oppe på 38. Og seneste tal fra 2013 lyder på 59 klager.
»Stigningen skyldes flere klager over bidragssatser. Årsagen er formentlig, at alle realkreditinstitutter de seneste år har hævet satserne«, siger sekretariatschef Susanne Nielsen, der forventer, at antallet af klager i den nye årsrapport for 2014 som minimum vil være lige så højt som det foregående år.
»Hvorvidt det er meget, kan man diskutere, fordi rigtig mange danskere har et realkreditlån. Men der er tale om en stigning«, siger hun.
Ifølge ankenævnet rummer de fleste aftaler om boliglån en formulering om, at instituttet til enhver tid kan »ændre størrelsen og/eller beregningsmåden for bidrag«. Det giver instituttet en stor frihed, og den godtager nævnet i udgangspunktet, fordi et lån typisk løber over 30 år, hvor mange grundvilkår kan ændre sig.
Alligevel er der grænser. Ifølge ankenævnet må ændringen ikke være vilkårlig eller urimelig. Tværtimod skal den være behørigt varslet og begrundet.
Med en stigning på knap 170 procent siden 2007 har BRF Kredit et forklaringsproblem, fordi stigningen er helt ude af takt med den generelle prisudvikling, siger advokat Christian Dahlager fra Foldschack & Forchhammer, der repræsenterer Kim Paulsen.
»Det kan ikke forklares. Realkreditinstitutterne har et ekstraordinært ansvar for at opføre sig sagligt, fordi der ikke er alternative lånemuligheder«, siger Dahlager.
BRF Kredit afviser
Hos BRF Kredit afviser adm. direktør Carsten Tirsbæk Madsen at udtale sig om den konkrete sag. Generelt vil kunderne altid få et svar, når de henvender sig med spørgsmål om bidragssatser. Det er ikke i alle tilfælde, at svaret behager kunderne, men så kan man gå til ankenævnet, hvor ingen foreløbig har fået medhold i den type af sager, fremhæver han.
Og bidragene hæves da heller ikke uden grund, mener han.
»Hvis vi ikke kunne hæve prisen i overensstemmelse med det aftalegrundlag, vi har indgået med vores kunder, ville vi over 30 år binde os til en aftale, der kan blive udfordret af ny regulering, sådan som det er sket de seneste år. Det er forudsætningen for, at vi kan have en høj rating på vores obligationer og tilbyde de laveste renter på realkreditlån, der findes på denne klode«, siger Carsten Tirsbæk Madsen.
I lighed med andre i branchen forklarer BRF Kredit en del af de stigende bidrag med de øgede kapitalkrav, der betyder, at de skal lægge flere penge til side for at polstre sig i tilfælde af en ny krise.
Minister strammer god skik
Netop det argument har været til debat på Christiansborg, hvor erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) under et samråd i sidste måned kunne oplyse, at bidragene ganske rigtigt er steget markant over de seneste år. Tal fra branchen viser, at udgifterne til bidrag siden 2008 er steget med 66 procent for husholdninger og 100 procent for erhverv.
»Hvor stor en del af bidragsstigningerne, der kan henføres lige nøjagtig til de skærpede lovkrav og institutternes frivillige buffere, er vanskeligt at bestemme præcist«, sagde ministeren på samrådet.
Han fremhævede, at institutterne typisk polstrer sig mere end påkrævet for at være på den sikre side – en såkaldt selvvalgt buffer.
Hertil kommer, at de største stigninger er indført i forbindelse med afdragsfrie F1-lån og andre mere risikable lån, fordi institutterne gerne vil have boligejerne til at vælge mere sikre lån. En logik, som Sass Larsen støtter, fordi det understøtter stabiliteten i sektoren.
Alligevel har Henrik Sass Larsen dog taget initiativ til at stramme reglerne for god skik, sådan at realkreditinstitutterne nu skal varsle og begrunde bidragsstigninger med 3 måneders varsel.
På samrådet konstaterede ministeren også, at »alle realkreditinstitutter på nuværende tidspunkt opfylder de gældende kapitalkrav« og at han forventer, at »bidragssatserne vil falde igen«.
Det kan Carsten Tirsbæk Madsen fra BRF Kredit imidlertid ikke garantere. Han fremhæver blandt andet, at den såkaldte Basel-komité barsler med nye kapitalkrav, der kan virke stik modsat.
»Det kan få en ganske betydelig effekt på de fleste finansielle institutters kapitalkrav i form af en kraftig stigning i forhold til det nuværende niveau, der i forvejen er steget betragteligt«, siger han.
Forbrugerrådet: Tung sag at løfte
I dag er Kim Paulsen glad for, at han nu forsøger at gå rettens vej. og ser optimistisk på sagen.
»Jeg var en enmandshær, fordi ingen andre ville tage sagen op. Dem, der sidder på flæsket, gør jo intet«, siger han.
Boliglån er blevet en røverforretning
Også hos Forbrugerrådet ser man frem til, at sagen kan prøves ved retten, fordi ankenævnet har afvist klager af den slags.
»Moralsk set har han uden tvivl fat i noget, som vi også mener er yderst vigtigt. Juridisk set vurderer vi, at det bliver en tung sag at løfte. Nødden skal knækkes ad politisk vej«, siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet, der sammen med finanssektoren er én af parterne i ankenævnet, der ledes af en dommer.
fortsæt med at læse
