Udsigten til en række disciplinære sager både mod menige medarbejdere og chefer, får nu Dansk Told- og Skatteforbund til at give sig selv og medlemmerne mundkurv på i den store skatteskandale, der har kostet statskassen mindst 6,2 milliarder kroner.
Forbundet frygter at medlemmernes udtalelser kan blive brugt mod dem i en senere retssag. Derfor giver forbundet nu medlemmerne et enkelt men alvorligt ment råd: Klap i.




























