De seneste tal for tvangsauktioner viser en lille stigning i antallet af boliger, der ryger på tvangsauktion. Det vil ofte være billigere at købe sin bolig på tvangsauktion end i almindelig handel, men der er også en betydeligt større risiko.
Las Olsen, økonom i Danske Bank og medlem af Politikens privatøkonomiske panel, kommer her med en vurdering af, hvilke overvejelser man bør gøre sig, inden man går på jagt efter en bolig på tvangsauktion.




























