Der er knap 2.000 kroners forskel i årligt kontingent på den dyreste og den billigste a-kasse. Det fremgår af en analyse, der er udarbejdet af online-portalen Samlino.dk. Danas a-kasse topper listen som den dyreste. Her koster det 6.576 kroner om året at være sikret ved arbejdsløshed, mens det koster 4.884 kroner i Danske Sundhedsorganisationers a-kasse, der er den billigste.
Analysen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor stort et administrationsbidrag, den enkelte a-kasse opkræver – det varierer fra 70 til 230 kroner om måneden.




























