Arbejdsløsheden falder, lønningerne stiger og den lave oliepris gør regningen for fyringsolie og benzin lavere. Det til trods, så er danskernes syn på økonomien blevet værre. De mange overskrifter om aktiekollaps og økonomiske uro dæmper humøret.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden i januar faldt til 4,6 mod en forventet stigning. Januar giver normalt en stigning, fordi folk bruger færre penge end i december og dermed ser lysere på privatøkonomien.




























