I forbindelse med den bebudede børsnotering af Nykredit har begrebet kundekroner været nævnt som et af de bolsjer, der skulle få beslutningen til at glide nemmere ned hos medlemmerne af Foreningen Nykredit.
Indtil videre har begrebet dog været meget løst defineret, og det har været svært at få ledelsen til at melde konkret ud, hvordan tilbagebetalingen af en del af overskuddet til kunderne - som man eksempelvis kender det fra forsikringsselskabet Tryg - skulle foregå.


























