Den rekordlave rente gør det billigere end nogensinde at omsætte friværdi i boligen til en indtægt i pensionisttilværelsen.
På den måde kunne 65-årige Klaus Helsøe nemt forsøde tilværelsen ved at tage et nedsparingslån i lejligheden i Taastrup. Klaus Helsøe skylder ikke en krone i lejligheden, men han har ingen planer om at begynde at bruge af sin friværdimillion.



























