Trods den intense bandekrig, der i øjeblikket raser i hovedstadsområdet, så påvirker det tilsyneladende ikke boligkøberne.
En af de bydele, der har lagt asfalt til skyderier, er Nørrebro.
Men ifølge flere ejendomsmæglere har det ikke skræmt kunderne væk fra området, at det er en af slagpladserne.
»Vi kan ikke mærke det«, oplyser ejendomsmægleren Annemette Lyngh fra Nybolig på Fælledvej.
LÆS OGSÅ Politiinspektør: Det tager år at stoppe banderne
»Det kan godt være, man er bekymret, hvis man er udenbys fra. Men når man går på gaderne her, så fornemmer man det ikke på samme måde«, forklarer hun.
Tværtimod havde hendes medarbejdere travlt med fremvisningerne af boliger i weekenden. Der var »fuldt rykind. Og det var på Indre Nørrebro«, siger Annemette Lyngh.
Priserne går op - ikke ned
Hendes kollega Morten Hauberg har Danbolig-forretningen, der også ligger på Fælledvej. Han mærker heller ingen reservation mod at se på Nørrebroboliger blandt køberne.
»Vi mærker på ingen måde noget til det. Efterspørgslen efter mindre boliger på Nørrebro er kæmpestor. Vi har så mange købere i kartoteket. Så det har ingen indflydelse«, siger han
Han hæfter sig ved en bestemt målestok, der illustrerer, at bydelen ikke bliver ramt af bandekrigen:
»Priserne stiger på Nørrebro. Havde det her haft indflydelse, ville de nok falde«.
fortsæt med at læse




























