Risikoen for at få et skattesmæk kan være halveret om to år. Skat begynder i næste uge at gennemgå tallene for 1,1 million danskere, hvor der er tegn på, at forskudsopgørelsen for i år er forkert.
Hvis det viser sig, at de er i fare for at få et skattesmæk til næste år, vil Skat sende en sms og et brev direkte til borgeren. Reagerer borgeren ikke på henvendelsen, griber Skat selv ind og sender et nyt elektronisk skattekort til arbejdsgiveren, som så retter skatten til.




























