Renten på F1-lån stiger fra knap 0 til 3,6 procent og bliver dermed dyrere end F5-lån. Alligevel flokkes boligejerne om F1.

Usikkerheden om økonomien på den korte bane er så stor, at tingene er vendt på hovedet på rentemarkedet

Kun hver fjerde boligejer med F5-lån. der skal have ny rente pr 1.. april, holder fast i det. Resten er skiftet til F1 eller F3, selv om de har højere rente.   Foto: Finn Frandsen
Kun hver fjerde boligejer med F5-lån. der skal have ny rente pr 1.. april, holder fast i det. Resten er skiftet til F1 eller F3, selv om de har højere rente. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Normalt får du den laveste rente på realkreditlånet ved at tage risikoen for udsving – og betaler ekstra i ’forsikring’, hvis du vil have sikkerhed for din rente i længere tid. Men i øjeblikket er usikkerheden om økonomien på den korte bane så stor, at tingene er vendt på hovedet: Et F1-lån, hvor du kun kender renten et år ad gangen, bliver dyrere per måned end et F5-lån, hvor renten er låst i fem år.

Nationalbanken dropper igen sin skyggepolitik og laver mindre rentestigning

Det viser den første auktionsdag over obligationer bag flekslån for 75 milliarder kroner, som skal have fornyet renten per 1. april. Her endte F1-renten på 3,6 procent, mens F5-lånet landede på 3,19 procent. F3, som først skal på auktion tirsdag, forventes at komme til at koste omkring 3,20 procent de næste tre år.

Alligevel er boligejere med F5 nærmest flygtet ud af lånet og har byttet det ud med F1 eller F3 op til auktionerne, fortæller Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark. Kun hver fjerde med et oprindeligt F5-lån holder stadig fast i det.

Vil ikke binde sig til høj rente

Forklaringen på den stigende interesse for F1 er sandsynligvis, at folk regner med, at de hurtige og kraftige rentestigninger, som 2022 bød på, snart afløses af rentefald. Og så vil de hellere placere sig i et umiddelbart dyrere, men kortere lån, hvor de kan ’komme med ned’.

»Bevægelsen ind på rentekurven skal ses, i lyset af at boligejerne har en forventning om, at renterne er ved at have toppet, og at de dermed ikke har lyst til at binde renten på et efter deres opfattelse ’højt’ niveau«, siger cheføkonomen i en kommentar og tilføjer:

»Det er klart, at vælger man et F5-lån, og renterne pludselig falder, så kan det ikke betale sig at gå ud af det før tid på grund af kurstab, medmindre man skal sælge boligen. Om boligejerne har fat i den lange ende eller ej, er der ingen, der ved, men de finansielle markeder er meget på linje med dette billede«.

Danske boligejere kan ånde lettet op efter rentemøde i USA's centralbank, men hvad sker der nu?

Den Europæiske Centralbank har varslet en renteforhøjelse i marts på et halvt procentpoint, hvilket vil sende den toneangivende rente op på 3 procent. Derefter vil især udviklingen i inflationen i EU afgøre, om renten skal bevæge sig yderligere.

Martsforhøjelsen er allerede indkalkuleret i den rente, som danske boligejere med variabelt forrentet lån skal betale i de kommende år. Men formentlig bliver der ikke tale om faldende renter før tidligst i 2024.

Det sidste lån i kassen med flekslån hedder F-Kort eller Flex-Kort, og her fornys renten hvert halve år, uden at der sælges obligationer. Tager du sådan et lån i dag, er renten omkring 3,3 procent.

Dorthe Lønstrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her