Topchef for Googles moderselskab ser tilbage på et fremragende tredje kvartal, lyder det i meddelelse.

Selskabet bag Google omsætter for 600 milliarder kroner på tre måneder

Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Alphabet, der er Googles moderselskab, kan se tilbage på et fremragende kvartal, siger topchef Sundar Pichai i en kommentar til selskabets kvartalsregnskab, som er blevet offentliggjort onsdag aften.

Alphabet har for første gang omsat for mere end 100 milliarder dollar på et enkelt kvartal. Det er mere end 600 milliarder kroner. Omsætningen er vokset med 16 procent til 102,3 milliarder dollar i tredje kvartal, lyder det i en pressemeddelelse om regnskabet. Ifølge Reuters havde analytikere forventet en omsætning på omkring 99,8 milliarder dollar.

Det amerikanske techselskab, som blandt andet står bag søgemaskinen Google, blev grundlagt af Larry Page og Sergey Brin i 1998.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her