Undervejs i den langstrakte feriepengesag mellem Brøndby og Spillerforeningen har flere tidligere Brøndby-spillere givet udtryk for, at de slet ikke ville have de feriepenge, de reelt havde krav på.
I betragtning af klubbens trængte situation i foråret og fordi de ikke mente, at klubben skyldte dem noget, gav nogle af dem udtryk for, at de ville give pengene tilbage til Brøndby, når sagen var slut.




























