JPMorgan Chase & Co kan starte det nye år med at skulle betale en bøde på 2 mia. dollar - 11 milliarder kroner - i en sag med de føderale myndigheder for bankens involvering i Bernard Madoffs pyramidespil. En aftale kan blive offentliggjort i denne uge, skriver flere amerikanske medier, herunder New York Times, der refererer til folk med kendskab til forhandlingerne.
Som led i aftalen kommer JPMorgan til at betale mere end 1 mia. dollar til anklagemyndigheden på Manhattan og de resterende penge til Office of the Comptroller of the Currency (OCC) og en enhed under finansministeriet, der undersøger bredere nedbrud i bankers sikkerhedsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge.



























