De største danske selskaber vælter penge ud til sine ejere. Det sker både i form af udbytter og aktietilbagekøb, skriver Jyllands-Posten.
I år kan aktionærerne i 22 af Danmarks største selskaber forvente at modtage en samlet udlodning på 70 mia. kr. Og med udsigten til en forbedret økonomi, både i Danmark og på mange af nærmarkederne, er der lagt op til yderligere udlodningsfest i 2015.




























