Metroselskabet udsendte i onsdags en umiddelbart glædelig pressemeddelelse om, at tunnelboremaskinen nu var brudt igennem til den kommende metrostation ved Nuuks Plads på Nørrebro.
»Et tunnelgennembrud er altid en glædelig begivenhed, for det repræsenterer endnu en vigtig milepæl i byggeriet af Cityringen«, lød det fra selskabets anlægschef, Guy Taylor.


























