Det er to år siden, kineserne for første gang kunne købe en grøn Tuborg på de kanter. Og rigtig mange kinesere har tilsyneladende fået smag for det danske øl.
Bryggerikoncernen Carlsberg sælger nu fem gange så meget Tuborg i Kina end under det første år på markedet, og selskabets topchef, Jørgen Buhl Rasmussen, regner med, at endnu flere kinesere vil tage den danske øl til sig i de kommende år.




























