Dopingtyve og kopister udfordrer medicinalgiganterne. Det erkender de hos både Novo Nordisk, Bayer, Pfizer og Eli Lilly, der alle kan se illegale dopingbørser verden over markedsføre produkter med de velrenommerede firmanavne på.
»Vi er meget bekymrede for patientsikkerheden, når vores medicin bliver distribueret uden for den legitime forsyningskæde«, siger Kevin Moore, efterforskningsleder i den amerikanske lægemiddelvirksomhed Eli Lilly.




























