Den økonomiske krise ramte dansk industri hårdt. Næsten hvert fjerde job – 80.000 fuldtidsbeskæftigede – forsvandt fra 2008 til 2011. Især gik det ud over de virksomheder, der leverede til det danske hjemmemarked.
En analyse fra Dansk Metal på basis af en ny nordisk rapport viser, at mens eksportindustrien var nødt til at sige farvel til 21 pct. af de ansatte, var tallet hele 34 pct. i hjemmemarkedsindustrien.




























