PKA har overtaget magten i miljøselskabet Genan. Der er nu fundet en løsning om den fremtidige drift af selskabet mellem de to storaktionærer PKA og Bent A. Nielsen.
Aftalen indebærer, at PKA overtager alle aktier fra Bent A. Nielsen og hans selskaber. Og købesummen for aktierne vil afhænge af den fremtidige udvikling i selskabernes værdi. Det oplyser PKA og Genan.




























