»Konkurrencekommisæren bliver set som en bisse i erhvervslivet, og det skal de også være«.
Sådan siger institutleder ved CBS og professor i industriøkonomi Peter Møllgaard om Margrethe Vestagers fremtidige job i EU-kommissionen.
LÆS MERE:
Vestager skal være konkurrencekommissærEn af Vestagers vigtigste opgaver bliver bekæmpelsen af karteller, der ifølge Peter Mølgaard er et af »kerneområderne i EU« og har været det fra starten.
»Det er en måde at få det indre marked til at fungere på«, forklarer Peter Møllgaard.
Karteller opstår, når en gruppe producenter går sammen om at fastsætte priser og begrænse konkurrence. Karteldannelse er forbudt ifølge konkurrencelovgivning både nationalt og på EU-niveau. Kommissionen har siden årtusindskiftet indkrævet flere og flere bødepenge. Det skyldes både, at kommisionen kører flere sager, men også at størrelsen på bøderne er vokset meget.
Politiken har sammen med Peter Møllgaard kigget nærmere på, hvilke redskaber Margrethe Vestager har, når hun skal forhindre karteldannelse. Derudover har vi kigget nærmere på de største kartelsager, kommissionen har afsløret, samt de største kartelsager i Danmark, der i mange tilfælde har involveret kommissionen.
Afsløringen af karteller
Den største udfordring ved karteller er at opdage dem. Karteldannelse er i sagens natur noget, der foregår i det skjulte. Selskaber gør meget for at skjule ulovlighederne og tager for eksempel udenlands for at mødes eller bruge taletidskort, der ikke kan spores.
Kommissionen har to væsentlige værktøjer til at afsløre kartellerne. Det ene er et strafnedsættelsesprogram, hvor selskaber, der anmelder karteller, de selv er en del af, får nedsat deres bødestraf:
»Det er meget effektivt og har afsløret en hel del selskaber«, fortæller Peter Møllgaard.
GRAFIK:
Grafik: Se udviklingen i antallet af kartelsagerDet andet værktøj til afsløring er uanmeldte kontrolbesøg, der også er blevet kendt som 'dawn raids' på grund af tidsrummet, de udføres i:
»De møder op ved organisationen tidligt om morgenen og venter på, at folk ankommer, så de kan komme ind i deres computere og arkiver. Man gør det samtidig ved alle karteldeltagere, så ingen kan advare de andre. Flere virksomheder har givet udtryk for, at det er meget grænseoverskridende«.
Gigantiske bøder
Når først selskaberne er afsløret, har kommissionen kun ét redskab til at afrette kartellerne: bøder.
Flere lande, deriblandt Danmark, kan give fængselsstraf til karteldeltagere. EU har ikke noget fængsel, som de kan sende de skyldige i, men til gengæld kompenserer de ved at give nogle rigtig store bøder.
LÆS MERE:
Stilladsbranchens topledelse mistænkes for aftalt prisfuskBøderne når ofte op i milliardklassen og er under jævnlig diskussion. Bødestørrelsen er blevet kritiseret for at være gået amok.
»Nogle gange er bøderne så store, at virksomhederne er ved at segne under dem«, fortæller Peter Møllgaard.
Påvirkning i det nationale
Når en sag er afsluttet på EU-niveau, anbefaler kommissionen ofte, at de, der har lidt under kartellet, skal kunne få kompensation. Det er dog ikke noget, kommissionen kan bestemme, men noget, der skal køres som en erstatningssag ved en domstol.
Et dansk eksempel er sagen om Rørkartellet, hvor fire danske selskaber havde skruet priserne kunstigt i vejret på fjernvarmerør ved at aftale, hvilke tilbud de ville afgive i licitationer. Kommissionen afslørede kartellet og idømte bøde, og efterfølgende fik de kommuner i Danmark, der havde købt rør til overpris, erstatning.
ANKLAGESKRIFTET OFFENTLIGGJORT:
Anklageskriftet offentliggjort: Sådan snød byggefirmaer i stor kartelsagSammen med de nationale instanser har kommissionen netværket International Competition Network, hvor de koordinerer indsatsen mod karteller. Hvis en sag er et overvejende dansk problem, bliver det for eksempel anvist til det danske konkurrenceråd.
Danske regler
Danmark har tidligere været kendt for at have en meget løs lovgivning over for karteller. Frem til slutningen af 1990'erne var konkurrencelovgivningen baseret på et kontrolprincip, og man havde ikke forbud mod karteller.
Det har dog også ændret sig med EU. Ifølge Peter Møllgaard er der kommet en EU-harmonisering, og man er nu på niveau med det europæiske regelsæt. Derudover har Danmark yderligere muligheder som fængselsstraf på op til seks år.
Truslen om fængselsstraf kvæler ulovlige kartellerDer er intet, der tyder på, at karteller er på vej væk. Derfor skal Margrethe Vestager også nok få brug for hele værktøjskassen, men ifølge Peter Møllgaard behøver hun ikke at opfinde nye værktøjer:
»Inden for kartelområdet er det svært at se, hvad der skal ske af nye ting. Kommisionen har nået et niveau, hvor de er på ’best practice’«.
fortsæt med at læse
