Bag ved den store hvide bygning, står en stor gruppe mænd og ryger. Formiddagens klare sol brager igennem, og snakken går højlydt. Men stemningen skifter hurtigt, da vi forsøger at tale med mændene gennem den låste gitterport ind til gården.
»Velkommen til fængslet«, råber en mand på engelsk. Ingen griner, men alle stirrer hen mod porten. Og afviser med skuldertræk at fortælle om deres situation.




























