Danmark er ved at blive hægtet af i kampen om at få fat i højtuddannede udlændinge. De dygtige udlændinge foretrækker at arbejde i vores nabolande frem for i danske firmaer.
»Vi går glip af dygtige udlændinge, som skaber stor værdi i virksomhederne. I øjeblikket er 123.000 jobs – omregnet til fuldtidsstillinger – besat af udlændinge. Det er mere end før krisen i 2008«, siger administrerende direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri (DI).




























