Aktien i biotekselskabet Bavarian Nordic steg onsdag 24,3 procent på fondsbørsen efter indgåelsen af en stor aftale om en mulig ebola-vaccine. Selskabets markedsværdi skød i vejret med 953 millioner kroner. Aktien sluttede i kurs 186,50.
En så kraftig stigning på en enkelt dag kræver ekstraordinært gode nyheder. Det siger aktieanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen.




























