Flyselskabet Ryanair offentliggjorde tidligere i dag, at de nu vil arrangere flyvninger til og fra København. Selskabet er allerede til stede rundt om i Europa og også i Billund, hvor de har opereret siden 2012.
Ryanair sagde i morges, at de vil have såkaldt 'base' i Københavns Lufthavn. Det betyder, at de vil have fly, der overnatter i lufthavnen og personale, der skal have deres daglige gang i Kastrup.



























