Vestas har modtaget en stor ordre til USA. Sent fredag bekræfter Vestas, at selskabet har fået en fast og ubetinget ordre på 100 2 MW-møller til et projekt i Minnesota.
Der er tale om 100 møller af typen V110-2 MW, der skal opstilles i projektet Odell. Kunden er Odell Wind Farm LLC. Til ordren er knyttet en tiårig AOM5000-servicekontrakt.




























