Manuskriptforfatteren og skuespilleren Seth Rogen har fået 51 millioner kroner for sin rolle i Sonys kommende film 'The Interview'. Britney Spears' eksmand får 30.000 kroner for at blive vist i en enkeltscene i samme film. Og to af Sonys topchefer får en årlig løncheck på 18 millioner kroner.
Oplysningerne, som kan findes på nyhedsbureauet Bloomberg, er blot nogle få blandt tusinder af data, der er sluppet ud efter et hackerangreb sidste uge på Sony Pictures - et af de største i historien.




























