SAS' deroute fortsætter i morgen

igen. Det er kun to år siden, at de ansatte i SAS måtte sluge en stor lønnedgang som led i en spareplan, men nu varsler selskabet, at en ny plan vil blive præsenteret sammen med årsregnskabet i morgen.

Lyt til artiklen

Langt væk er dagene, hvor SAS i tykt bemandede fly serverede maden på kongeligt porcelæn. Nu serveres kaffen i papkrus, og to tredjedele af medarbejderne er på 15 år blevet fyret. Siden årtusindskiftet har SAS været på én lang slankekur, hvor den ene spareplan efter den anden har skåret forretningen til.

SAS har levet op til samtlige planer. Selskabet er blevet slankere og sundere. Alligevel bliver morgendagens årsregnskab ledsaget af den sjette spareplan på 12 år.

»SAS har leveret en fantastisk brav indsats i forhold til at spare, men målet har bare bevæget sig hele tiden«, forklarer Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank med speciale i SAS.

Den seneste redningsindsat blev leveret for to år siden. Selskabets banker truede med ikke at forlænge kreditter og lån, medmindre en storstilet spareplan blev leveret. SAS måtte tage et stort opgør med medarbejderne, der skulle arbejde mere for en lavere løn. Medarbejderne gik på kompromis og accepterede planen, der skal skære antallet af stillinger fra 15.000 til 9.000.

SAS-STEWARDESSE:

Stewardesse gennem 24 år: Engang fik passagererne kaffen i porcelænskopper

Ifølge Jacob Pedersen har man nu solgt det fra, man kunne, og de ansatte løber, så hurtigt de kan. Beskeden fra kabinepersonalets fagforening, CAU, er da også, at »smertegrænsen er nået«. Derfor kan SAS ikke levere den sædvanlige kur i morgen.

»I stedet for, at det er væk med personale og ruter, skal de skabe en struktur i SAS, hvor de kommer til at tjene penge på det, de laver«, siger Jacob Pedersen.

Fanget i lavprisland

SAS har som andre flyselskaber været hårdt ramt af efterdønningerne fra 9/11, den finansielle krise, vulkanske askeskyer og store strejker blandt medarbejderne. Men det er de nye billige konkurrenter som Norwegian, Ryanair og easyJet, der kan vælte SAS helt omkuld.

De har især øget deres markedsandele siden årtusindskiftet og skabt et tryk på billetpriserne. Etablerede flyselskaber som Lufthansa, AirFrance, British Airways og SAS er blevet sat under pres. Mens de andre etablerede selskaber har stået stærkt på lange ruter, har SAS været gearet til de korte ruter. Da det netop er her, at lavprisselskaberne står stærkest, kommer de i direkte konkurrence med SAS:

»Norwegian er kommet ud af ingenting for otte år siden til at være SAS’ største konkurrent med lavere omkostningsniveau i SAS’ egen baghave«, fortæller Jacob Pedersen om den værste af konkurrenterne.

RYANAIR-BOSS:

Ryanairboss: »Hvis salget af drinks halter, så får vi piloterne til at skabe lidt turbulens«

SAS har opbygget et netværk, som dækker hele Norden og sørger for afgange til mindre lufthavne samt sammenhængende afgange til hele verden gennem partnere. Men det koster. Samtidig hyrer mange af lavprisselskaberne deres medarbejdere på alternative kontrakter og i lande med lav skat. De har ifølge Jacob Pedersen opnået stordriftsfordele og rykket grænserne for, hvad der er muligt,. Derfor kan de hele tiden presse billetpriserne.

Hos kabinepersonalet er det da heller ikke SAS, men lavprisselskaberne, man ser som fjenden.

»Inden for de senere år har konkurrencen skabt nogle helt andre krav. Desværre«, siger formand for CAU, Merete Scheel, og sukker: »Vi oplever ikke, at SAS er i en konkurrence, der er på lige vilkår. Det stiller så et øget krav til kabinepersonalet«.

»Alle står for skud«

Løsningen for SAS kan blive at imitere dele af lavprisselskabernes strategi. For nylig opkøbte SAS resterne af det konkursramte flyselskab Cimber. Cimber har en overenskomst, der ikke har de samme lønomkostninger som SAS.

»Den her overtagelse skal bane vejen til en platform, hvor man kan flytte medarbejdere ned i et regi, hvor lønningerne er lavere«, forklarer Jacob Pedersen, der også forventer outsourcing og beskæringer i administrationen som en del af spareplanen.

SAS-ANSATTE:

SAS-ansatte: Vi regner med at blive på vores overenskomst

Merete Scheel vil ikke udtale sig om planen, før hun har set den. Politiken har været i kontakt med SAS, men de ynder ikke at tale om fortiden og vil først tale om fremtiden, når årsregnskabet og spareplanen er præsenteret i morgen. Det vil Jacob Pedersen derimod gerne, og til spørgsmålet om, hvorvidt SAS kan gå konkurs, lyder svaret:

»Ja, de kan ikke overleve, hvis de ikke begynder at tjene penge«.

Det sker bare ikke inden for den nærmeste fremtid, hvis det sker. Konsekvenserne vil dog være katastrofale, for med tabet af SAS vil man miste et finmasket netværk, der kan få os ud i alle afkroge af Norden og rundt i hele verden.

Nan Rostock har været stewardesse hos SAS siden 1990 og serveret datidens røde bøf og nutidens sandwich. Hun har forståelse for SAS’ situation, men mærker også presset:

»Alle står for skud«, forklarer hun.

Frederik Kulager

fortsæt med at læse