Det lille børsnoterede amerikanske udviklingsselskab Enteromedics kan fejre, at de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har givet grønt lys til markedsføring af et nyt implantat til behandling af fedme.
Aktien steg en overgang med over 70 pct., inden euforien på aktiemarkedet lagde sig, og kursen fandt tilbage til gevinst på 19 pct. fra tirsdag til 1,40 dollar. Det svarer til en samlet markedsværdi af Enteromedics på 97 mio. dollar, svarende til 616 mio. kr.




























