Ambitionerne er usvækkede i den danske energigigant Dong Energy. Målet er flere snurrende vindmøller på havet, og langt mere olie- og gas pumpet op fra bunden af Nordsøen. Endelig skal selskabets kraftvarmeværker omstilles til træpiller og træflis.
Men det er ikke billigt. Tværtimod. I løbet af de næste to år satser Dong på at investere 35-40 milliarder kroner i havvindmøller, olie- og gasfelter og kraftværker. Det store spørgsmål er, hvor energiselskabet skal få pengene fra?




























