Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er overalt i den amerikanske presse, efter at hun forleden gik i krig med softwaregiganten Google, som EU anklager for ulovligt at udnytte sin dominerende rolle på markedet for søgemaskiner på nettet.
Både New York Times og Washington Post har i de seneste dage bragt store portrætter af Vestager, der i øjeblikket er i Washington for at mødes med amerikanske myndigheder og lovgivere.




























