Efter fem års jurudisk tovtrækkeri er der sat et foreløbigt økonomisk punktum i sagen om en af verdens største og mest katastrofale miljøkatastrofer.
Det britiske olieselskab BP er gået med til at betale 126 milliarder kroner i erstatning for selskabets ansvar ved det enorme olieudslip fra dybvandsboreplatformen Deepwater Horizon i den Mexikanske Golf i 2010. Aftalen er indgået med den amerikanske regering og fem amerikanske stater ved den Mexikanske Golf, hvis kystområder især blev hårdt ramt af olieudslippet.




























