Havde man sat sine penge på Novo Nordisk eller Novozymes, da de to virksomheder blev skilt ad for 15 år siden og indtog Københavns Fondsbørs som to selvstændige selskaber, har man god grund til at være glad i dag. Rigtig glad, faktisk.
Begge aktier er steget med mere end 1000 procent siden børsintroduktionen. Men netop i dag ville man nok ønske, at man havde valgt Novo Nordisk frem for Novozymes.




























