Et hårdt presset verdensmarked for mejeriprodukter lægger en dæmper på landmændenes indtægt i mejerigiganten Arla i årets første seks måneder.
Den såkaldte arlaindtjening, som er et udtryk for, hvor meget mælkebønderne fik ud af hvert kilo mælk, blev 33,8 eurocent per kilo mælk, mens landmændene i 2014 fik 41,7 eurocent per kilo. Det er en forskel, der kan mærkes hos landmændene, lyder det.




























