EU-kommissionen vil støtte medlemslandenes kriseramte landmænd med et milliardbeløb, der især skal målrettes mælkebønderne.
Det foreslår EU-kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, mandag på et ekstraordinært landbrugsministermøde i Bruxelles, der er indkaldt for at finde et svar på de økonomiske problemer, som har ramt mange europæiske landmænd efter dramatiske prisfald på deres produkter.




























