Hvis den danske slagterikoncern Tican bliver solgt til Tyskland, er det den næstbedste løsning for slagteriet og andelshaverne. Det siger bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen.
Det er samtidig resultatet af en dramatisk lynforhandling, der blev udløst, da Konkurrencestyrelsen på et møde onsdag 28. oktober afgjorde, at man ikke kunne godkende fusionen mellem de to danske selskaber Danish Crown og Tican, fordi det samlede selskab ville blive for dominerende i Danmark.




























