Den var for tyk. Påstanden om, at Volkswagen simpelthen er bilen, koncentratet af tysk ingeniørkunst uden mere præsentation nødvendig, når nu den store bilkoncern bløder til op over vinduesviskerne som følge af svindlen i den såkaldte dieselskandale.
Derfor har ledelsen besluttet at droppe det otte år gamle slogan 'Das Auto', så der fremover bare kommer til at stå 'Volkswagen', når VW-logoet dukker op i reklamerne. Det siger en talsmand for bilkoncernen ifølge nyhedsbureauet Reuters.




























