Transport- og Bygningsministeriet har besluttet at indlede en disciplinær undersøgelse af administrerende direktør for Banedanmark Jesper Hansen og hans rolle i sagen om sortlistning af firmaet Ravn Bane Aps. Det oplyser ministeriet i en mail til TV 2.
»Jeg kan bekræfte, at mit departement har modtaget nye oplysninger i sagen og, at det er besluttet at indlede en disciplinær undersøgelse af Jesper Hansens rolle i nedlæggelsen af forbud mod at bruge Ravn Bane ApS i Banedanmark«, udtaler Transportminister Hans Christian Schmidt i en mail til TV 2.




























