Danske Banks topchef, norske Thomas Borgen, kunne her til morgen fortælle, at banken sidste år tjente 13,1 milliarder kroner efter nedskrivninger på goodwill på 4,6 milliarder kroner tidligere i år - eller hvad der svarer til 36 millioner kroner om dagen.
Det resultat er på linje med det, analytikerne havde ventet, og resultatet understreger, at Danske Bank nu igen er ved at finde formen efter finanskrisen.




























