Forklaringen blev dramatisk, da Christian Stadil i går aftes for åbne kameraer viste, hvor meget sagen om den fyrede Hummel-direktør har påvirket ham.
»En ting er det, han har gjort, noget andet er at så den tvivl...«.
Lang pause. Kamp for at holde tårerne tilbage. En dyb indånding. Så blæste skuffelsen ud for fuld styrke:
»... Som jeg har skullet høre, se, læse og mærke fra førende erhvervsfolk, som betvivlede det, jeg sagde. Det er jeg sur over, og det bliver jeg påvirket over, og nu håber jeg, at vi kan slå en kæmpe pæl igennem det her, så vi kan komme videre...«, lød det med grådkvalt stemme.
Kampen for Hummel
Skaldet isse, tatoverede arme, tunge briller og buddhisme i blikket får Christian Stadil til at skille sig markant ud som erhvervsleder i Danmark.
Han er enebarn og uden uddannelse og har valgt at blive i familiens skød og passe den stenrige families pengetank sammen med sin far.
I øjeblikket kæmper den kampsportsdyrkende topchef en hård kamp for at bevare tillid og troværdighed i toppen af dansk erhvervsliv og i virksomheden Hummel.
Hummel melder fyret direktør til politiet for bedrageriDet var det, som kom til udtryk på det følelsesladede pressemøde, efter at tøjfirmaet for små to uger siden sagde farvel til sin direktør gennem mange år, Søren Schriver.
Hummelbossen mener, at have taget Schriver i et forsøg på svindel.
Den tidligere direktør har for nogle dage siden sagt til Finans: »Jeg har opført mig fuldstændig loyalt i alle årene også nu«.
En ærlig person
Næppe nogen anden dansk erhvervsleder ville have grebet mødet an på den måde, mener Henrik Ørholst, ekstern lektor på CBS og erhvervskommentator.
»Man oplever en ærlig person, som er blevet krænket af en personlig ven, han har arbejdet sammen med i mange år, og som han mener, har snydt ham. Det er bestemt ikke hverdagskost i dansk erhvervsliv«, siger Henrik Ørholst.
Erhvervskommentatoren har, siger han, altid haft et vist forbehold over for den buddhistiske tilgang og de bløde værdier.
Men håndteringen af pressemødet giver plusser i bogen.
»Det viser, at han er en autentisk topchef, der står ved sine ord, at han har følelser og kalder en spade for en spade. Det vigtigste for en topchef er tillid, og hvis andre kommunikerer mistillid, så gør det ondt. Så er han nødt til at reagere skarpt. Det gør han så på sin måde«, siger Henrik Ørholst.
Andre har hæftet sig ved, at den fredelige buddhistiske karma har været gemt langt væk i den særprægede fyring af Søren Schriver.
Således sagde erhvervskommentatoren Jens Christain Hansen tidligere på ugen:
»Når Stadil ikke vil gå nærmere i detaljer (med fyringen.red.) så skulle han måske have holdt mund indtil han havde noget mere beviseligt«.
Tatoveret bjergklatrer og filosofi
Christian Stadil driver virksomhed på sin egen måde.
Hjemmesiden viser ham som tatoveret bjergklatrer pegende mod nye horisonter og med et barn på ryggen.
Som sparkende mix martial arts-fighter og som tænksom læser af filosofiske tilgange til topledelse.
Kernefilosofien i Stadil virksomhedsledelse er, skriver han, et »vi før mig«.
Og i konglomeratet Thornico, som han driver sammen med sin far, den mere traditionelle stjerneadvokat og finansmand, Thor Stadil, profilerer Christian Stadil sig i bare fødder og med henvisninger til Søren Kiekegaard, når moderselskabet skal forklares.
Sergent i Livgarden
Thornicoselskabet omfatter over 120 virksomheder inden for blandt andet fødevarer, shipping, teknolog, fast ejendom, sport og mode, og Christian Stadil disponerer over en milliardformue.
Han blev student fra Herlufsholm Kostskole og søgte derefter ind i Livgarden, hvor han blev sergent.
Senere startede han på jurastudiet, men opgav efter et par år, ifølge ham selv, fordi det kedede ham.
I stedet begyndte han at investere i ejednomme.
Løb fra aftale med Tibet
Hans styrke er at se potentialet i mindre virksomheder og derefter få dem på ret køl. Det skete eksempelvis med det danske tøjfirma Hummel, som han opkøbte i 1999 sammen med faren.
Christian Stadil droppede støtten til Tibet for at tjene penge på KinaGennem længere tid profilerede han med stor succes sin virksomhed på at støtte Tibets fodboldlandshold.
Men ved udsigten til at tjene store penge i Kina brød Hummel-chefen sin kontrakt og løb fra alle løfter til tibetanerne.
Det var i 2007, og det blev afsløret, hvordan han gjorde alt for at lægge afstand til Tibet, fordi Hummel dengang havde udset sig det indbringende kinesiske marked.
Han er med på armbåndsuret
Christian Stadil slog det dengang hen med, at sponsorater skifter, men erhvervskommentatoren Henrik Ørholst siger, at man ikke skal lade sig narre.
»Han er forretningsmand, og han tænker sådan. Under al buddhismen og det runde og sjove er det stadig spørgsmålet om at lave en bundlinje«, siger han.
På pressemødet førte Christian Stadil hånden op over øjnene og afslørede et velvoksent gyldent ur på armen.
»Topchefer er vilde med dyre armbåndsure og dyre fyldepenne, og der er han, trods sin forskellighed, altså med på den med uret«, siger Henrik Ørholst.
fortsæt med at læse
