Direktørskifte udløser blodbad for Ambu-aktien på børsen

Lars Marcher var direktør i medicinalvirksomheden Ambu i Ballerup. Virksomheden eksporterer medicinsk udstyr for millioner til Storbritannien.
 Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lars Marcher var direktør i medicinalvirksomheden Ambu i Ballerup. Virksomheden eksporterer medicinsk udstyr for millioner til Storbritannien. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Ambu-aktien lukker med et fald på 20,4 procent fredag, efter at medicovirksomheden overraskende skiftede topchef Lars Marcher ud med Juan-José Gonzales.

Det står klart, efter at handlen på Københavns Fondsbørs lukkede fredag klokken 17.

Dermed står én aktie nu i 140 kroner, hvilket svarer til et værditab på 7,8 milliarder kroner.

Selskabets samlede værdi er godt 30 milliarder kroner.

Aktiens frie fald blev udløst af et direktørskifte i Ambu fredag.

Her blev Lars Marcher, der har været direktør i 10 år, skrottet og erstattet af amerikanske Juan-José Gonzalez.

Lars Marchers tid ved Ambu har været kendetegnet ved en voksende omsætning og stigende indtjening.

Derfor lå et skifte ikke i kortene ifølge Søren Løntoft Hansen, der er aktieanalytiker hos Sydbank.

»For mig er det en kæmpe stor overraskelse«, siger han.

»Han har taget dem fra stort set ingenting til der, hvor de er nu«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her