Det relativt store nej fra vælgerne ved gårsdagens folkeafstemning er med til at ændre EU-politikken hos det ledende oppositionsparti, Socialdemokraterne.
»Vores tolkning af valgresultatet er, at der er en skepsis i befolkningen, som vi ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, og som vi ikke har forstået i tilstrækkeligt omfang at omfavne og håndtere«, siger næstformand Nick Hækkerup, der de forgangne måneder har været valggeneral.
