I dag beslutter danskerne, om det snart 30 år gamle forsvarsforbehold skal afskaffes.
Mange vælgere er dog stadig i tvivl om, hvor krydset skal sættes. Argumenterne for og imod forbeholdet spænder meget bredt. Det handler om sikkerhed, samarbejde, EU, Nato og måske også lidt om Ukraine. Politiken guider dig igennem argumenterne fra fløjen, der anbefaler et ja til at afskaffe forbeholdet, og fra dem, der anbefaler et nej.
Det siger ja-partierne om ...
Sikkerhed og stabilitet:
De militære operationer og samarbejder i EU bidrager til sikkerhed og stabilitet i Europa. Det handler om bekæmpelse af pirateri mod danske skibe, menneskesmugling og deltagelse i fredsbevarende missioner. Flere ja-sigere henviser også til, at en EU-mission i fremtiden kan være at fjerne landminer i Ukraine eller fragte korn ud af landet for at undgå hungersnød i Afrika.
Indflydelse:
Grundet forbeholdet afskæres Danmark fra at kunne deltage i ikke bare militære missioner, men i stort omfang også i at kunne præge retningen af samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Deltagelse:
Forsvarssamarbejdet er af mellemstatslig karakter, og Danmark vil – selv om forbeholdet afskaffes – kunne vælge ikke at deltage i operationer.
Frivillighed:
Det giver ikke mening at have et forbehold i forhold til et frivilligt samarbejdsområde. Danmark vil kun deltage i internationale missioner, hvis et flertal i Folketinget bakker op om det.
Vetoret:
Alle landene skal være enige, såfremt EU skal vedtage en fælles militær operation. Et enkelt land vil altså kunne blokere for militære operationer, hvis det ikke mener, at den pågældende operation er i landets interesse.
Størrelse:
Et lille land som Danmark kan bedst varetage egne interesser ved at indgå helhjertet i internationale samarbejder, hvor Danmarks stemme vægter akkurat så tungt som større nationers.
Signal:
Ved at afskaffe forbeholdet sendes et signal om at stå sammen i Europa i en usikker tid og om, at vores allierede kan regne med Danmark.
Timingen:
Det er netop nu, hvor sikkerhedssituationen i Europa er kritisk, at Danmark bør melde sig uforbeholdent ind i EU’s forsvarssamarbejde. Anledningen kunne nærmest ikke være mere oplagt.
Nato:
EU understøtter og supplerer et stærkt Nato. Nato ønsker et styrket europæisk forsvarssamarbejde. Det vil stadig være Nato, der udgør forsvarsaksen for et land som Danmark.
Udvikling:
Danmark vil nemmere kunne indgå i samarbejde med andre EU-lande om at udvikle nye våben og projekter, der kan styrke det danske forsvar.
EU-hær:
Der findes ikke en kollektiv EU-hær. Hvis EU i fremtiden skal erstatte landenes forsvar eller have sin egen hær, skal Danmark og de andre lande ændre traktaterne. Alle medlemslandene skal altså være enige – er ét land imod, kan det ikke blive til noget – og Danmark skal også godkende traktatændringen.
USA:
En hypotetisk set mere isolationistisk præsident i det Hvide Hus vil vende USA’s fokus væk fra Europa, hvorfor EU i højere grad skal være i stand til at forsvare sig selv. Man kan godt regne med, at USA vil komme os til undsætning, hvis et land angriber et Nato-land. Men det kan ikke forventes, at USA bidrager til at skabe stabilitet i regionen. Danmarks sikkerhed gøres mindre afhængig af, hvem amerikanerne vælger som præsident.
Oprustning:
Danmark kan ikke tvinges til mere oprustning af EU.
Ny folkeafstemning:
Der loves en ny folkeafstemning, hvis der skal afgives yderligere suverænitet på det militære område.
Det siger nej-partierne om ...
EU-hær:
Man kan frygte, at forsvarssamarbejdet på sigt vil udmønte sig i etableringen af en EU-hær, som danske soldater kan indlemmes i. I denne ombæring lyder også argumentet om, at EU i høj grad har været kendetegnet ved mere integration, som over tid har resulteret i øgede beføjelser på flere og flere områder.
Glidebane:
EU-samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet kan udvikle sig i sådan en retning, at danske soldater kan risikere at sendes på missioner, som danskerne ikke ønsker. Kan vetoretten på sigt afskaffes af EU? Det er ikke utænkeligt, mener nej-partierne.
Usikkerhed:
EU’s militære søjle er under hastig udvikling. Det vides endnu ikke, hvordan udviklingen af militariseringen af EU kommer til at se ud, hvilke missioner der vil blive prioriteret, eller hvor dyrt det bliver. Man risikerer at købe katten i sækken.
Danmarks sikkerhed:
EU’s forsvarssamarbejde handler om fælles militære operationer uden for EU’s grænser og ikke om et territorialt forsvar. En udredning fra Diis fastslår, at forbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed.
Veto:
Vil et lille land som Danmark, når alt kommer til alt, træffe en beslutning om at nedlægge veto, hvis eksempelvis store og vigtige allierede som Tyskland og Frankrig lægger pres på for det modsatte? Det er nej-partierne ikke overbeviste om.
Oprustning:
En afskaffelse af forbeholdet vil være et signal om øget militært samarbejde og oprustning.
Ingen begrænsning:
Danmark har alligevel sendt soldater til mange af de lande, hvor der har været EU-missioner, men hvor Danmark grundet forbeholdet ikke har kunnet deltage. Soldaterne har i stedet været sendt under ledelse af eksempelvis FN eller Nato.
Nato:
Et øget og stærkere samarbejde i EU på det militære område vil svække Nato-samarbejdet.
Prioritering:
Danske soldater og materiel kan kun være et sted ad gangen. Derfor skal fredsbevarende missioner være forankret i FN, eller militære operationer i Nato bør prioriteres.
Civile missioner:
Danmark kan stadig deltage i EU-ledede civile missioner. Disse missioner bidrager til stabilitet i svage stater gennem opbygning af bl.a. retsvæsen og politi eller lignende.
Militære operationer:
En række EU-missioner har vist sig problematiske, eksempelvis træningen af den libyske kystvagt og operationen i Mali.
Andet samarbejde:
Med forbeholdet i dag kan Danmark deltage i andre samarbejder med vores allierede, hvis Folketinget ønsker det.
Irreversibelt:
En afskaffelse af forbeholdet kan ikke fortrydes, mens et nej til afskaffelse vil kunne ændres på længere sigt.
Timingen:
Når den internationale sikkerhedssituation er så usikker, som den er lige nu, er det så det rette tidspunkt at gå i stemmeboksene? Hvorfor ikke vente, til vi kan føle os lidt mere sikre på, hvordan det fremtidige samarbejde udmønter sig?
Fossile energikilder:
Greenpeace har i en rapport fra 2021 konkluderet, at to ud af tre af EU’s militære missioner beskytter europæiske olie- og gas-interesser, selvom EU’s militære operationer ofte fremstilles som fredsbevarende og stabiliserende.
Generel EU-modstand:
Der skal generelt ikke overgives mere suverænitet til EU, og det vil være realiteten, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes.
fortsæt med at læse
