Opdateret klokken 22:29
Efter næsten tre årtier udenfor står Danmark til at blive fuldt og helt medlem af Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
Prognosen fra TV 2 peger på, at hele 66,9 procent af vælgerne har stemt ja, mens 33,1 procent har stemt nej.
DR’s prognose viser også 66,9 procent bag et ja og 33,1 procent bag et nej.
Det er den niende danske folkeafstemning om EU-spørgsmål siden 1972, hvor Danmark meldte sig ind i det europæiske samarbejde, og 66 procent vil være det højeste resultat nogensinde for såvel ja- som nej-siden af afstemningerne.
Dermed er dagens afstemning et brud med mange års splittelse af befolkningen i to nogenlunde lige store lejre i EU-spørgsmål. Det er også et brud med tendensen til, at nej-siden har vundet frem i løbet af valgkampene.
Et resultat med to ja-sigere for hver nej-siger vil være »historisk«, siger Robert Klemmensen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
»Det, der er spændende nu, er, hvor de 30 procent nej-sigere kommer fra. Hvor ser vi den største andel af vælgere, der går imod deres partis anbefaling?«, siger Robert Klemmensen med henvisning til, at de tre nej-partier Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti tilsammen kun mønstrede 18 procents opbakning ved folketingsvalget i 2019.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er den første statsminister, der har fået afskaffet et EU-forbehold. Hun glæder sig over, at Danmark står »mere samlet end vi måske nogensinde har gjort« i Europa-politikken.
Sms’erne »tikker ind fra kollegerne rundt omkring i Europa, der er glade på vores allesammens vegne«, siger hun.
Socialdemokraterne har i valgkampen kæmpet med, at partiet indtil Ruslands invasion 24. februar ikke mente, at EU-forsvarsforbeholdet på nogen måde generede Danmark.
Radikales leder Sofie Carsten Nielsen siger, at »vi har ventet 30 år på at nå herhen«. Nu kan der komme »lidt mere Danmark i Europa«, siger hun.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder det »en sejr for sammenholdet, en sejr for friheden«. Han beskriver den danske afstemning som »et signal til despoter som Putin« om, at når den russiske præsident angriber et naboland, så rykker den frie verden sammen og opruster.
Den konservative leder Søren Pape Poulsen bemærker, at i en ny verdensorden kan Europa ikke bare være afhængig af USA, men må tage ansvar for »sin egen baghave«.
Syrlig Messerschmidt
Det var en særdeles syrlig formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der ankom til Christiansborg og blev spurgt, hvad han selv tror hans nederlag skyldes.
»Det tror jeg er på grund af krigen i Ukraine, tror du ikke det?«, sagde han og beskyldte ja-siden for at »misbruge« Ruslands krig mod Ukraine, mens han også antydede, at journalisterne var mod ham.
Morten Messerschmidt antydede også uden belæg, at Danmarks deltagelse i forsvarssamarbejdet kan svække opgøret med Rusland.
Dansk Folkepartis forsvarsordfører og tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, havde meldt afbud til DF’s valgfest på Christiansborg med forklaringen, at han ville tilbringe aftenen med sin familie. Det kaldte Morten Messerschmidt »helt vildt mærkeligt«. Over for sine partifæller kaldte han dagen for »et kæmpestort og umisforståeligt signal om, at Dansk Folkeparti er sprællevende«.
Også Nye Borgerliges leder Pernille Vermund benægter, at udsigten til et klart ja overhovedet er et nederlag. Nye Borgerlige har kun få procent af stemmerne, men godt 30 procent »er enige med os«, siger hun.
Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen erkendte, at partiets vælgere er delt i spørgsmål. Hun erklærede, at partiet, der netop har justeret sin officielle politik i lidt mindre EU-fjendtlig retning, vil arbejde for, at EU bliver »et fredens projekt«.
Konkret betyder et ja, at Danmark kommer til at deltage i EU’s forsvarssamarbejde på linje med de øvrige 27 medlemslande. Det involverer fælles udvikling og indkøb af våbensystemer, som Danmark vil kunne vælge at tilslutte sig. Det skal sørge for, at landene får mere udstyr for pengene og køber systemer, der passer bedre sammen. Et flertal i Folketinget vil fremover også fra sag til sag kunne vælge, om danske soldater skal deltage i militære EU-missioner. Forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt, så Danmark afgiver ikke nogen suverænitet med afstemningen.
SF’s Holger K. Nielsen var ophavsmand til de fire danske EU-forbehold, men forsvarsforbeholdet er ikke længere relevant, mener han.
»Danskerne var fornuftige dengang, og de er fornuftige i dag«, siger han.
SF’eren kalder det et »fantastisk resultat« efter en eftertænksom valgkamp, hvor Ruslands aggression har gjort det ekstra vigtigt at stå sammen.
»Der er det vigtigt, at EU er der«, siger Holger K. Nielsen.
SF’s formand Pia Olsen Dyhr opdaterede senere på valgaftenen Holger K. Nielsens gamle slogan ’Holger og Konen, siger nej til unionen’ til ’Pia og manden siger ja for fanden’.
Reaktion på Putin
Ude i Europa vil de tidligere så EU-skeptiske danskeres store ja blive set som endnu en resolut reaktion på Ruslands brutale angreb på Ukraine, som har samlet europæerne i modstand mod præsident Vladimir Putin. Finland og Sverige har for nylig søgt om indmeldelse og beskyttelse i den vestlige militæralliance Nato i et brud med årtiers alliancefrihed.
Danmarks fem årtier lange relation til EU har været urolig.
Af de ni danske EU-afstemninger har nej-sigerne vundet tre gange.
- I 1992 afviste 50,7 procent af vælgerne Maastricht-traktaten, hvilket førte til dannelsen af fire danske undtagelser fra EU-samarbejdet. Ud over forsvarssamarbejdet har Danmark forbehold for euro-samarbejdet og det retlige samarbejde, ligesom vi i 1993 fik et forbehold for unionsborgerskabet.
- I 2000 afviste 53,2 procent af melde Danmark ind i euroen.
- I 2015 afviste 53,1 procent at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
- Ja-sigerne har nu vundet seks afstemninger. Det største ja før i dag kom, da 63,4 procent stemte os ind i EF, som det hed i 1972.
- I 2014 stemte 62,5 procent ja til at deltage i EU’s patentdomstol.
- Den tekniske afstemning om patentdomstolen gav den laveste afstemningsdeltagelse på 55,85 procent.
- Den højeste stemmeprocent kom ved indmeldelsen i 1972 med 90,1 procent efterfulgt af euro-afstemningen i 2000 med 87,6 procent.
- Ved den seneste afstemning i 2015 om at ændre retsforbeholdet afgav 71,9 procent af vælgerne deres stemme.
fortsæt med at læse
